Udgivet den Skriv en kommentar

Hvorfor skal jeg bruge piktogrammer?

Piktogrammer bruges af alt fra skoler, børnehaver, børnefamilier og personer med diagnoser som f.eks. ADHD, Asperger og autisme. De har i lang tid gang på gang vist sig at være særdeles effektive til at skabe struktur.

De forskellige piktogrammer repræsenterer hver deres opgave, som skal udføres på et givent tidspunkt – det kan f.eks. være dagligt, ugentligt eller månedligt. Vi har alle nogle opgaver, som skal udføres gentagne gange. Så i stedet for at du skal holde styr på dem i hovedet, så bruges piktogrammer til at visualisere opgaver.

Du kan også bruge dem til rutiner, hvor hvert piktogram bruges til det enkelte trin i en rutine. Hvis du f.eks. skal rydde op, så kan du have et piktogram til at putte legetøj i kasser. Et andet piktogram til at sætte kasser på plads. Et tredje piktogram til at redde sengen osv.

Mange familier har den udfordring, at deres børn ”glemmer” at udføre nogle opgaver. Ellers ved barnet ikke hvornår, de skal gøre hvad. Disse ting kan føre til diskussioner, og det er her, at piktogrammerne kommer ind i billedet. De kan nemlig være med til at forebygge disse diskussioner.

Selv for voksne kan det være svært at huske alle opgaver i dagligdagen. Her er piktogrammer gode til at skabe det store overblik. Med en ugeplan kan du f.eks. vise, hvornår der skal handles ind, og hvornår der skal gøres rent. Det er bare få eksempler på, hvordan piktogrammer hjælper dig i hverdagen.

Piktogrammer kan altså bruges af alle i alle aldre. Det er forskelligt for alle, hvilke man skal bruge, men der er klare fordele, uanset hvilke piktogrammer du vælger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *