Udgivet den Skriv en kommentar

Der arbejdes på højtryk

Nu varer det ikke længe, før denne hjemmeside kommer til at indeholde en masse brugbare ting. Der er skrevet en lang række opgaver ned, og i takt med at de bliver udført, så bliver hjemmesiden opdateret med nyt indhold.

Derfor vil jeg her komme med et par af punkterne, så du kan følge med i, hvad der venter. De er ikke skrevet i en bestemt rækkefølge. Det er derfor ikke til at sige, hvilket der først bliver klar på siden.

Artikler om struktur

Der findes uendeligt mange måder at skabe struktur i hverdagen. Desværre har jeg ikke fundet et sted, hvor alle disse metoder/måder at skabe struktur er samlet et sted. Det vil jeg nu forsøge at skabe med en række af artikler, der sætter fokus på de enkelte områder/metoder.

Artiklerne vil handle om alt fra strukturtavler, piktogrammer og andre ting, der er med til at skabe struktur i hverdagen.

Webshop

En af de ting, jeg har arbejdet meget med på det seneste, er en webshop. Jeg har produceret nogle fantastiske produkter, og de er nu klar til at se dagens lys hos andre familier. De er alle blevet skabt i et tæt samarbejde med familier, der har et stort behov for struktur i hverdagen. Du kan være sikker på, at der er lagt en masse tanker og erfaringer bag ethvert produkt. Du kan med rette glæde dig rigtig meget til denne del.

Interviews/portrætter

Da jeg gik i gang med dette projekt, brugte jeg langt tid på at researche. Jeg ville finde personer/projekter, der har haft succes med at skabe struktur i hverdagen. Jeg er sikker på, at der findes masser derude, men desværre har det ikke været nemt at finde. Derfor vil jeg skabe et sted, hvor andre kan finde inspiration, og hvor der er fokus på succes-oplevelserne. Det vil jeg gøre i samarbejde med specifikke projekter/cases eller ved at tage en snak med personer/familier.

Redskaber/værktøjer

I min research har jeg også fundet ud af, at mange søger gratis redskaber/værktøjer til at skabe struktur. Disse er desværre heller ikke nemme at finde. Derfor vil jeg skabe et overblik over de bedste gratis/billige redskaber/værktøjer. Jeg vil derudover også bidrage med mine egne værktøjer, som kan hjælpe dig med at skabe struktur.

Der er meget mere på tegnebrættet end ovenstående. Disse punkter kan dog give dig en idé om, hvad du kan forvente af StrukturDerDur.dk. Så hvis du synes det lyder interessant så hold øje med siden her. Den bliver opdateret løbende, som tingene bliver færdige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *